Hvad viser siden
Målinger fra vejrstationen skov01, læst fra tabellen
sensor_readings i Supabase. Siden opdaterer sig selv hvert 30. sekund.
Er stationen tændt
Prikken ved siden af titlen viser om stationen sender.
Live betyder en måling inden for de seneste 3 minutter.
Forsinket er 3–15 minutter. Offline er over 15 minutter,
og så er stationen efter al sandsynlighed slukket eller uden netværk.
Nøgletal
- Temperatur
- Nyeste måling i °C. Delta er forskellen til forrige måling.
- Luftfugtighed
- Relativ fugtighed i procent.
- Dugpunkt
- Temperaturen hvor luften er mættet og der sætter sig dug.
Beregnes af temperatur og fugtighed med Magnus-formlen. Jo mindre afstand
til den aktuelle temperatur, jo tættere på kondens.
- Døgn min/maks
- Laveste og højeste temperatur de seneste 24 timer.
- Lufttryk
- Vises når stationen sender det. Aflæses som 3-timers tendens,
fordi det er ændringen og ikke den absolutte værdi der varsler vejrskifte.
- Batteri og sol
- Vises kun når stationen sender felterne.
Signal og oppetid står øverst til højre. De handler om
forbindelsen, ikke om vejret.
Sortering
Start og stop skriver en række i commands, som stationen henter
og kvitterer for. Båndet holdes i gang af et IR-signal hvert 60. ms, så
stationen står stille i et øjeblik, mens den henter kommandoer — det er
netop derfor et stop kan nå frem undervejs.
Kasser
- Kasse 1
- Arm 1 vipper genstanden af båndet.
- Kasse 2
- Arm 2 vipper af. Armen er ikke bygget endnu, så tælleren står på nul.
- Kasse 3
- Genstanden kører hele vejen til enden af båndet — default for alt andet.
Kassen udledes af beskeden i sort_result.
Sorteringer der ikke kan henføres, tælles særskilt i stedet for at forsvinde.
Lysdioden
Grøn betyder klar til næste genstand. Grøn blinkende betyder klar, men under
30 sekunder til auto-stop. Rød betyder at armen arbejder — vent. Slukket
betyder at båndet ikke kører. Dioden sidder på maskinen og er kilden;
dashboardet spejler den.
Kører båndet uden at registrere noget i 2 minutter,
stopper det selv. Nedtællingen sker i stationen og er uafhængig af netværket.
Kortet «Uden aktivitet» viser hvor langt der er igen.
Støvsuger
De fire knapper skriver en række i commands — præcis som
Sortering gør. En ESP32 med fast strøm henter rækken inden for få
sekunder og sender kommandoen videre til støvsugeren over dens
lokale protokol på hjemmenettet. Der er hverken sky,
app eller Home Assistant imellem, og støvsugeren behøver ikke kunne nå
internettet.
Prikken viser, om broen svarer — ikke
om støvsugeren gør. Broen melder sig hvert 30. sekund, og over 95
sekunders tavshed regnes den for offline. Står der en tilstand ved
siden af, kommer den fra støvsugerens eget svar.
Knapperne er med vilje ikke låst efter
tilstand. Et «kør hjem» midt i en rengøring er et rimeligt ønske og
ikke en fejl.
Pust
En pinwheel på en mast, der drejer langsomt, når elnettets CO2-udledning
er under 50 g/kWh. Enheden vågner ti minutter over hver hel time, læser
ét tal fra pust_live — den seneste 5-minutters-måling
fra Energinet — og kører eller lader være. Der er ingen plan ombord.
Den fulgte tidligere en prognose lagt dagen før.
Målt over 336 timer tog prognosen fejl af grøn/ikke-grøn i 9 % af timerne,
og i alle tilfælde i retningen «møllen kørte, men strømmen var ikke grøn».
En indikator, der kun tager fejl til den flatterende side, er ikke værd
at have, så nu spørges der på timen.
Møllen i sidebjælken — på mobil oppe ved siden af
live-status — drejer, når og kun når den rigtige mølle derhjemme drejer.
Den følger samme signal og samme grænse, så tilstanden kan aflæses uden
at skifte fane.
Er signalet over en halv time gammelt, holder både
møllen og dette kort op med at påstå noget. Målte timer skrives aldrig om
af en prognose — historikken viser, hvad der faktisk skete.
Produktion og forbrug
Tabellen under grafen viser to måder at gøre det samme op på.
Produktionsbaseret (CO2Emis) er udledningen fra
det, DK2 selv producerer. Forbrugsbaseret
(DeclarationGridEmission) medregner import og eksport og
beskriver strømmen i stikkontakten mere korrekt.
Møllen følger den produktionsbaserede, fordi den er
den eneste der findes i realtid — den forbrugsbaserede udkommer ca. to timer
forsinket, og to timer er lang tid for en indikator, hvis eneste påstand er
«lige nu». Målt over 754 timer er de uenige om grøn/ikke-grøn i 27 % af
timerne, så valget er ikke ligegyldigt.
Electricity Maps regner forbrugsbaseret og lægger
livscyklus-faktorer oveni. De måler ikke selv noget i Danmark — tallene
kommer fra Energinet og ENTSO-E. Kolonnen her er derfor Energinets egen
forbrugsopgørelse, som kan hentes uden nøgle og uden licensspørgsmål.
Pust ligger i sit eget
Supabase-projekt, ikke sammen med vejr og sortering. Siden bruger derfor
to klienter. Den til Pust logger ikke ind — køreplanen er offentlig
for anon i det projekt.
Perioden vælger kun, hvor langt tilbage grafen går.
Prognosen frem i tiden er altid med — den er hele pointen med enheden.
- Seneste døgn
- Én søjle pr. time. Højden er CO2-aftrykket, farven er
om møllen kører. Den indrammede søjle er timen lige nu.
- 7 dage og en måned
- Én søjle pr. døgn, hvor den grønne del er de timer,
der lå under grænsen. Her tælles timer under 50 g/kWh, ikke om møllen
faktisk drejede — så også døgn fra før enheden fandtes, siger noget rigtigt
om, hvor grønt nettet var.
Er der ingen data for i dag, står møllen stille —
det er enhedens fail-safe, ikke en fejl på siden.
Sådan beregnes grafere
Perioden bestemmer hvor bredt der grupperes: 6 timer grupperes pr. minut,
24 timer og 7 dage pr. time, 30 dage pr. døgn, 12 måneder pr. måned.
Aggregeringen sker i Postgres via funktionen sensor_series —
browseren henter færdige gennemsnit, ikke rå rækker.
Linjen er gennemsnittet pr. gruppe, det tonede felt er
spændet mellem laveste og højeste måling i samme gruppe. Sammenligningsgrafen
lægger den forrige, lige så lange periode oven på den nuværende.
Huller i linjen er perioder uden målinger — de tegnes ikke sammen.